onsdag den 9. april 2014

Wegner stole

SOLGT Var det noget med en Wegner?

Du kan få én, to eller tre Wegner stole i lækker eg med betræk i enten grønt eller rødt vævet stof.

Stolene er i rigtig god stand og kan flytte ind til dig som de er. Du kan også ombetrække stolene, hvis sæderne skal have en anden farve. Du bestemmer.

Stolene er stemplet Wegner, så de er ægte nok :)


Du er velkommen forbi Nyborg og se stolene.

Ring eller skriv en sms på 40 89 69 39 for at aftale nærmere.



tirsdag den 8. april 2014

Retro plakater og andet lækkert til væggen

Hvad hænger der på væggen i dit retro hjem? 

Gamle plakater i nye rammer. Billeder med minder i. Farvestrålende posters eller sort-hvide tegninger. For os med hang til teaktræ og genbrug betyder det også meget hvad der hænger på væggen.

ZOOL HAVE (1920) af Aage Lund
Den er gammel - den vil jeg have

Hvis du også elsker retro, kender du nok følelsen af at gå på jagt og finde en gammel plakat, der bare skal have en ny ramme. Det er næsten som en redningsmission at liste sådan et stykke historie med hjem og give det nyt liv.

Specielt gamle reklame plakater er i høj kurs. De skal være tegnede og have en skæv typografi. Og så skal de være danske. Se det er ægte retro.

Hvis ikke du lige har tid til at gå på jagt, har Dansk Plakatkunst genoplivet en del af danskernes ynglingsplakater fra 1900 til 1965. De leverer inklusiv ramme og fragt. Min yngling er elefanten her - hvad er din?


Den kan jeg huske - den vil jeg have

Retro er også minder. Det er sjovt at få fat i noget, der ikke findes mere. Eller noget, som minder om noget, der var engang:

Som barn var jeg  - også - meget glad for is. Min ynglingsis var en Topper. En limonadeis i tre farver med chokolade på toppen. Når jeg fortæller om den, kan ingen huske den og så er det, jeg bliver i tvivl: Fandtes der engang en Topper eller tager jeg fejl?

Funky retroplakat af Tommy Bæk Søgaard
Så en dag fandt jeg min Topper. På en funky retro plakat tegnet af min gode ven Tommy. Nu ved jeg at den fandtes og måske starter jeg en dag en indsamling for at få den tilbage på markedet. Ligesom med Kung Fu isen.

...Og det er nummer to is på anden række, hvis nogen skulle være i tvivl.

Snip snap snude og et eksempel på de simple ting, vi husker og som vi elsker at se på tryk.

Hvis du heller ikke kan leve uden All You Need Ice Cream plakaten, kan du købe eller downloade den til tryk. Det er ikke så retro, men det er ret smart. 


Den er sort / hvid - den vil jeg have

Retro kan være meget farverigt men det kan også være helt enkelt. Nærmest symbolsk. Når du gerne vil fremhæve teaktræ møblerne ekstra meget, gælder det om at finde noget tilsvarende enkelt til væggen.

Teardrop af Hannah_ml
Et godt bud er sort / hvide illustrationer.

Det kan være fotografier, landkort eller abstrakte tegninger med bløde former, som det her fra hannah_ml.

Hannah startede med at lægge sine tegninger op på Instagram og nu er hun begyndt at sælge af sine små kunstværker.

Det bedste er at de kan bestilles fra A5 til A3 og kan sættes sammen flere som en hel serie på væggen, hylden eller skænken.

Hvad hænger du på dine retro vægge?
Skriv en kommentar herunder hvis du har et tip til retro plakater og andet lækkert til væggen. // Karen, Retro Furniture

Læs også:
Lad din indretning spejle sig
Nye eller brugte retro møbler 
Se dine retro møbler før de blev retro 
Om forskellen på en globus og Google Maps 
Derfor elsker vi retro

søndag den 6. april 2014

Hyggelig teaktræ knagerække

SOLGT Rigtig fin knagerække i teaktræ til entreen.


Knagerækken er 1 meter lang og 25 cm, bred og har 5 knager og hattehylde med plads til opbevaring på de tre tremmer.

Knagerækken kan sendes til dig med Post Danmark. Uden omdeling koster det 80 kr. Du er også meget velkommen forbi Nyborg og se den. Ring eller skriv en sms på tlf. 40 89 69 39.

Se flere retromøbler, lamper, spejle i teaktræ, eller andre retro ting.

lørdag den 5. april 2014

Retro stole i mørklakeret træ

4 retro stole til spisebordet.

Stolene er mørklakerede, muligvis bøgetræ.
En af stolene er påbegyndt restaureret - et enkelt stoleben er slebet af.
3 af stolene har hvid plastiksnoning på toppen af stoleryggen. Snoningerne kan fjernes på de andre stolerygge, hvis du ønsker dem ens.

PRIS 150 kr. pr. stk.

Du er velkommen forbi Nyborg og se stolene. Ring eller skriv en sms på tlf. 40 89 69 39.

Se flere retromøbler, lamper, spejle i teaktræ, eller andre retro ting.



Teaktræ stole

SOLGT 2 stk. teaktræ stole med udskæring i ryggen.

Rigtig fin stand med sorte snoninger i ryggen. Sæderne kan nemt ombetrækkes, hvis langhåret plys ikke lige falder i smag.


Du er velkommen forbi Nyborg og se stolene. Ring eller skriv en sms på 40 89 69 39.

Se flere retromøbler, lamper, spejle i teaktræ, eller andre retro ting.

Orange retro gulvlampe

SOLGT Gulvlampe i rigtig retro orange.

Når stuen lige skal have et ekstra pift retro, er den her lampen lige sagen.


Se flere retromøbler, lamper eller andre retro ting.






onsdag den 2. april 2014

Lad din indretning spejle sig

Spejle i indretningen kan give en rigtig spændende effekt. Rummet virker større og du får nogle ekstra vinkler på din indretning, fordi du ser dit rum på en ny måde.

Indret med spejle på bordet eller hylden.
Du bestemmer hvor spejlet skal stå
Det bedste er at du helt selv bestemmer hvor spejlet skal stå. Eller hænge. I vores indretning anno 2014 er der nemlig ingen regler. Spejle kan hænge i alle rum. I stedet for et billede eller ved siden af et billede. Sammen med din billedkollage eller som en spejlkollage.

Ingen huller i væggen
Det virker også rigtig godt at have et spejl stående på en skænk, en kommode eller en hylde sammen med et par andre ting, der klæder hinanden. Tip: Når du har et spejl stående, så brug eventuelt en lille klæbepude og tryk spejlet let fast i toppen, så det ikke vælter.
Fordelen er at du kan flytte rundt på spejlet når du engang imellem trænger til forandring. Uden at efterlade huller i væggen, vel at mærke.

Lad dit store retro spejl stå på gulvet
På gulvet
Et stort spejl kan stå direkte på gulvet. Det giver igen friheden til at rykke rundt og stilen i rummet bliver lidt lettere end hvis du hænger spejlet op.

Retro spejle
Formen på spejlet kan i selv være udsmykning nok. Specielt hvis det har nogen år på bagen.
Retro spejle fra 60'erne og 70'erne er kendetegnende ved deres former og rammer af træ, gerne teak. De kan være bredere for oven end for neden, med eller uden hylder.

Brug spejlet som vægdekoration
Spejle til salg?
Vi får løbende spejle til salg, men de er næsten lige så hurtigt inde, som de er solgt igen.

Tag et kig i Andre Retro Ting, hvor du kan være heldig at finde et retro spejl til salg.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook, hvor vi løbende fortæller, når der kommer nye retro ting til salg.

Læs også: Nye eller brugte retro møbler 
Se dine retro møbler før de blev retro 
Om forskellen på en globus og Google Maps 
Derfor elsker vi retro
Retro plakater og andet lækkert til væggen