onsdag den 19. august 2015

Botanisk indretning med glas og trækasser

Det sidste af sommeren skal nydes. 
Skynd dig ud i den og tag noget med hjem. Og med indenfor.  


Gå på jagt
Gå på jagt i grøftekanterne og tag lidt sensommer med dig hjem. Lige nu kan du gå efter skræppeblade og skærmblomster.

Sæt et par stilke i en gammel flaske og stil den ude på trappen eller tag den med indenfor.

Jo flere flasker, jo bedre
Hvis du har en lille samling flasker bliver virkningen endnu bedre. Sæt dem i vindueskarmen, på skænken eller bare på gulvet. Og stil dem endelig i en flok, ikke på række, det giver et mere naturligt look.

Se Glasflasker til salg

Organiske kasser
Bland gerne glasflasker med organiske materialer, for eksempel træ.

Hvis du har plads, er trækasser rigtig gode ind imellem. Med krydderurter eller andet grønt i. Eller bare tomme.

Se Trækasser til salg
Se Træskammel til salg

Altid friske blomster 
Skift blomsterne ud. Friske blomster er pænest.

Tag en tur ud i det blå. Stop ved en grøftekant. Besøg en brakmark. Eller find en forladt byggegrund, hvor naturen har taget over. Der er altid et sted at finde lidt grønt.

Ikke for meget af det gode
Det gælder om at begrænse sig og ikke lade planter og blomster få for meget magt. Bare et par stilke, det rækker.

God fornøjelse!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar